Krav til personale

 

Beskrivelse af en spilmedhjælper

En spilmedhjælper er som navnet siger, en spiller der hjælper til i spillet. Spilmedhjælpere sørger for, at kulisser er sat op inden hver spilgang samt at træde til der, hvor der er brug for en ekstra hjælpende hånd. En spilmedhjælper hjælper også andre spillere til at forstå vores spil. Man skal være fyldt 15 år, før man kan søge om at blive spilmedhjælper, og man skal være spilmedhjælper i mindst 1 år, før man kan søge om at blive spilassistent. Det er et krav, at man sætter sig ind i Foreningens regler og love samt at holde sig ajour med hjemmesiderne.

Beskrivelse af en spilassistent

Man skal være fyldt 16 år, før man kan søge om at blive spilassistent. Som spilassistent skal man hjælpe spilmedhjælperne i det omfang, det er nødvendigt, og man skal hjælpe spillederene i deres arbejde. Som spilassistent får man radioer, og man indgår i beredskabsplanen. Man indgår også på rengøringsplanen. En spilassistent kan søge om at blive spilleder ved det fyldte 18 år. Det er et krav, at man kan Foreningens love og regler samt holde sig ajour med hjemmesiderne

 

Beskrivelse af en spilleder

Man skal være fyldt 18 år, før man kan søge om at blive spilleder. En spilleder, er en person der er spilmestrene behjælpelig med at få spillet til at fungere. En spilleders opgave er at træde hjælpende til, hvis et spil, plot eller lign. er ved at gå i stå. Det er også en spilleders opgave at være med til at sørge for, at de rette kulisser er til stede. En spilleder skal løbende holde opsyn med, at spillerne overholder de regler der er for Foreningen Fantasiverden. Det er en spilleders ansvar, at spillerne lærer at bruge deres våben korrekt samt at godkende de våben, der bliver brugt i spillet. En spilleder har radio og indgår i beredskabsplanen, samt rengøringsplanen. En spilleder skal være indstillet på at være behjælplig med gennemførelse af div. opgaver, der hører sig til Foreningen Fantasiverden. Det er et krav, at man kan Foreningens love og regler samt at holde sig ajour med hjemmesiderne. En spilleder skal gennemføre de kurser der bliver pålagt en. Fantasiverden betaler omkostningerne.

Beskrivelse af en spilmester

Man skal have været spilleder i to år og mindst 20 år gammel, før man kan søge om at blive spilmester. Der kan altid kun være 3 spilmestre ad gangen. En spilmesters opgave er at sørge for, at der er tilstrækkelig med plots til, at spillet fungerer for alle. En spilmester er sammen med bestyrelsen med til at udforme love og regler i foreningen. Det er en spilmesters opgave at sørge for, at Arnstads sommerscenarie bliver lavet i samråd med hele spilgruppen. Spilmestre skal sørge for, at alle overholder de love og regler, der er gældende for foreningen, også de forskrifter der er udstukket af sikkerhedslederen. En spilmester har radio og indgår i beredskabsplanen, samt rengøringsplanen. En spilmester skal være indstillet på at være behjælpelig med at gennemføre div. arrangementer, som foreningen bliver involveret i. En spilmester skal gennemføre de kurser, der bliver pålagt. Fantasiverden betaler omkostningerne. Det er en selvfølgelighed at en spilmester kan hjemmesiderne.

Beskrivelse af en sikkerhedsassistent

En sikkerhedsassistent skal være fyldt 21 år og skal selvstændigt, efter oplæring, kunne varetage de sikkerhedsmæssige funktioner, der måtte være i foreningen Fantasiverden. En sikkerhedsassistent skal følge de anvisninger, der gives af sikkerhedslederen eller af formanden, så længe de ikke strider imod sikkerhedsreglerne. Alle sikkerhedsassistenter skal, i samarbejde, kunne guide trafikken sikkert op og ned fra området, samt være opmærksom på at alt og alle overholder de regler, der findes for området.En sikkerhedsassistent er en del af beredskabsplanen og skal kunne denne udenad. En sikkerhedsassistent skal have forstand på elementær brandbekæmpelse og skal have bestået udvidet første hjælp, samt være indstillet på at gennemføre de kurser, der bliver pålagt. Fantasiverden betaler omkostningerne. En sikkerhedsassist skal deltage/være til rådighed på alle de arrangementer foreningen deltager i.

Der indhentes børneattest på alle fra det fyldte 18. år.

 

 

 

Fantasiverden © 2005 - 2016 CVR Nr: 29674248